mandag, juni 19, 2006

Lidt aften-blogning



Lidt svært at se måske, men fyldt med skoldkopper er han den bette. Maven er det område, som er pænest. Men - syv, ni, tretten - det er overhovedet ikke at mærke på ham at han har skoldkopper. Han synes vist mere, at det er ret fantastisk at de bare er kommet sådan helt af sig selv, og at han har mindst 7587, som han selv siger.

I skal ha' tak for alle jeres kommentarer. og som Anne siger, så tror jeg heller ikke der kommer meget ud af anken. De andre gange, hvor der er blevet anket, har de enten tabt eller selv droppet anken. Men det er ventetiden der er streng. Troede at det var overstået og nu skal vi til at vente igen. Men tvangen er opretholdt og anken bliver sat i værk.

Og til Frida: Ja, sagen skal op igen og igen, når det er et barn, som er fjernet ved tvang. Der kan være 3, 6, 12 eller 24 mdr. imellem. Det bliver bestemt fra gang til gang når sagen er oppe. Når man står i det, kan det være meget svært at se, hvor det lige er, der bliver taget hensyn til barnets tarv. Men i Danmark er det sådan, at det er kommunen som skal kunne "bevise" at forældrene ikke er egnet/i stand til at drage omsorg - det er ikke forældrene, som skal vise at de kan! Så for at kunne opretholde anbringelsen, skal der nye oplsyninger til om det forældrene IKKE kan/det forældrene ikke formår, for at kunne opretholde anbringelsen. Først den dag, hvor barnet har tilbragt størstedelen af sin barndom i en plejefamilie eller når barnet bliver gammelt nok til selv at udtale sig, kan barnet - næsten med sikkerhed - få lov til at blive, men sagen skal dog stadig alligevel tages op.....




Efter sådan en dag er det lækkert med et varmt fodbad med eukalyptus badesalt i vandet. Som tænkt så gjort. En frisk kop kaffe til og så gang i strikkepindene. Nærmer mig de sidste omgange på det denim blå kauni sjal, men det er virkelig nogen drøje pinde. 460 masker er jeg oppe på og 1 pind tager lang tid, men det er jo hygsomt og afslapningsvenligt strikketøj, så det passer meget godt sammen med forbadet.




At ha' hunden i bad, er ikke noget der sådan lige sker - hun har faktisk aldrig prøvet det før - men efter en gåtur, hvor hun havde set sit snit til at rulle sig i et eller andet ikke særlig vellugtende, var et bad MEGET nødvendigt. Gemalen koblede vandslangen til indenfor i brusekabinen, så bare rolig - hunden bliver ikke badet i koldt vand.

Ville lyve, hvis jeg sagde at Halla var vild med det, men det foregik stille og roligt under Mathias' overvågning og det hele endte lykkeligt med en velduftende hund! *S*

4 kommentarer:

  1. hej igen!
    ja årsagen til at jeg undrer mig lidt over det hele er at heroppe står loven sådan at det absolut MÅ være barnets interesser der er höjest prioriteret. forældrenes rettigheder eksisterer ikke som et princip i loven om börneværn. myndigheder er altså lovforpligtet til KUN at se på hvad der er bedst for barnet, hvad forældrene vil eller föler at de har ret til betyder ingenting. derfor kommer der först en preliminær ordning i nogle måneder mens sagen gennemarbejdes, og så straks en endelig, varig lösning som ikke kan ændres på. det er fordi man siger som så at et år i et lille barns liv er en lang tid, og at ændre helt på dets situation efter den tid kan slet ikke være godt for et lille barn. så må det jo begynde på hele tilvænningsprocessen om igen, og det er slet ikke sundt.
    held og lykke önsker jeg jer af hele mit hjerte.
    hilsen fra Island
    Frida

    SvarSlet
  2. Sådan burde tingene virkelig også være.... Men sådan er tingene slet ikke skruet sammen i lovgivningen her - desværre.... SUK. For som du skriver så er 1 år i et barneliv lang tid og tilvænningsprocessen, omstillingen osv. osv. er urimelige vilkår at vokse op under..

    SvarSlet
  3. Anonym11:38 PM

    Ikke at man kan diskutere det her *s*, men en gylden middelvej mellem de to løsninger må være mest optimal - Frida, det er altså også MEGET for meget absolut at sige, at det er en varig løsning, hvis man spørger mig. Jeg HAR arbejdet med "de børn" som er resultatet, så jeg kender godt til skæbnerne...
    Det bedste ville være, at der ikke var nogle rammer, men at man så på det fra gang til gang....

    SvarSlet
  4. hej igen,
    Bettina, jeg må lige forklare: loven går ud på at det er barnet der sættes i forgrunden, man MÅ se på hvad der er bedst for barnet i hvert tilfælde, uanset hvad forældrene önsker, det er i fölge loven barnet der har rettigheder, ikke dets forældre. det samme gælder hvis forældre bliver skilt, det er barnet der har ret til at omgås med begge sine forældre, altså hvis ikke det anses for usundt for barnet (eks. hvis faderen er voldelig), ikke forældrene der har retten til at omgås med sine börn.
    hilsen fra Island
    Frida

    SvarSlet